Kundecases & Referencer

Shabnam Montahan, People Business Partner Comercial North

Interim HR Partner for Electrolux Homeproducts Danmark

Vi har ansat Tina som interrim HR Partneri det nordiske HR-team, hvor hun har spillet en central rolle i planlægning og gennemførelse af en opsigelsesrunde i Electrolux Homeproducts Danmark og varsling af væsentlig ændring i ansættelsesforhold

Tina har bistået med:

  • Rådgivning om best practice og gældende lovgivning

  • Formidling og anvendelse af arbejdsmiljølovgivning samt tilhørende AT-vejledninger

    Udarbejdelse af kommunikationsmateriale og træning af ledere

  • Håndtering af personalejura, herunder opsigelsesbreve og forhandling af fratrædelsesaftaler

  • Støtte og rådgivning til opsagte medarbejdere

I forlængelse af ovennævnte opgaver har Tina assisteret med implementeringen af en fuld Nomadic Way of Working, hvor Electrolux går fra et kontorbaseret setup i Fredericia til en mere fleksibel arbejdsform. Opgaverne har været:

  • Varsling af væsentlige ændringer i ansættelsesforhold

  • Udarbejdelse og analyse af surveys for at forstå medarbejderbehov

  • Formidling af relevante bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen og AT-vejledninger for at sikre, at de nye arbejdsforhold blev lovligt og hensigtsmæssigt implementeret

  • Udformning af interne guidelines og kommunikationsmateriale

  • Opgaver inden for HR operation

Vi har været glade for at samarbejde med Tina og hendes kombination af strategisk indsigt, praktisk eksekvering og en stærk forståelse for både medarbejder- og forretningsbehov, samtidig med at gældende lovgivning og arbejdsmiljøstandarder blev overholdt har været en kæmpe styrke.


Bjarne Flou, Virksomhedskonsulent & bestyrelsesformand

HR Rekrutteringspartner & ledelses coach

“I en årrække, og i forskellige virksomheder, har jeg konsekvent praktiseret at søge ekstern rådgivning ifbm. rekruttering og udvælgelse af kandidater til ledende og kundevendte stillinger, for bedst muligt at forstå en kandidats faglige og personlige styrker, udviklingspotentiale og adfærd. Tina’s engagerede tilgang og skarpe vurderinger har været afgørende for, at vi finder det rette match og sikrer de bedste forudsætninger for et succesfuldt ansættelsesforhold.

Jeg har også ved flere lejligheder brugt Tina som ledelsescoach og sparringspartner i både personalesager såvel som ifbm. ledelsesdynamik. Tina’s evne til at forstå menneskelige egenskaber og den adfærd det medfører, er af stor værdi for at finde holdbare løsninger.

Kandidaterne som møder Tina, melder tilbage at processen opleves som respektfuld og givende, idet de får værdifuld selvindsigt, som de kan bruge til deres personlige udvikling.

Jeg giver hermed Tina mine bedste anbefalinger.”

Ledelses coach

"Jeg har arbejdet sammen med Tina Donslund siden 2016 og har gennem årene brugt hende som sparringspartner på ledelsesdilemmaer. Hendes evne til at skabe klarhed og hjælpe med at finde løsninger har været en stor hjælp. Da vi hos Trifork fik brug for coaching, valgte vi derfor at inddrage Tina.

Hos Trifork coacher Tina medarbejdere med fokus på deres professionelle og personlige udvikling. Hun støtter blandt andet med at styrke kommunikationen, udfoldelse af potentiale, og adfærds- og vaneændringer. Tina tilpasser sine forløb til den enkeltes behov og den målsætning vi har formuleret og aftalt, hvilket skaber udvikling og værdi for Trifork."

Tanja Frifeldt, Head of Legal


René B. Christensen, CEO

HR ‘On-demand’ Business Partner

“Da vi ikke har nok opgaver til en fuldtids HR Leder, hyrede vi Tina som HR-partner ‘On-Demand’. Det har været en stor fordel at få hjælp fra en erfaren kapacitet med stærke HR- og ledelseskompetencer. Tina løser opgaver som offboarding, ledelsescoaching, rekruttering og opdatering af håndbøger og politikker. Hendes fleksible og forretningsorienterede tilgang er en værdifuld støtte for både ledere og medarbejdere”.


Line Ran Carlsen, CEO

HR ‘On-demand’ Business Partner

“Som CEO i en mindre virksomhed har jeg haft stor gavn af den rådgivning og støtte, jeg får fra Tina. Vi har styr på det ansættelsesretslige og Tina leverer lønbenchmarks ved rekrutteringer. Sparring gives både over telefonen og ved at Tina deltager i møder på virksomheden – senest i en svær samtale med en medarbejder. Det er fedt at kunne få kompetent sparring hurtigt, når behovet opstår."

Christian Antonio Kjær

Cand.scient.soc Leder, Aalborg Kommune

Karriere rådgivning

“Tina er en enestående karrierekonsulent, der går helhjertet ind i at støtte sine klienter. Med sin skarpe sans for retning og evnen til at stille de rigtige krav, formår hun at skabe klarhed og drive processen fremad. Hendes omfattende erfaring og brede netværk gør hende til en uundværlig sparringspartner for enhver, der søger hjælp til at finde sin rette hylde. Tina har været en kæmpe hjælp og støtte for mig, og det vil hun med garanti også blive for dig.”

Berit Brendborg

Marketing & Communications Manger

Outplacement forløb

“Jeg har haft fornøjelsen af at have Tina som konsulent i mit outplacement-forløb, og jeg kan varmt anbefale hende. Hun er dygtig til at motivere, skabe tro på nye muligheder og se potentiale, man ikke selv havde overvejet. Samtidig er hun ikke bange for at sige sin mening og udfordre ens perspektiv – altid på en konstruktiv og værdifuld måde. Hendes faglige indsigt og engagement gør, at man føler sig set, hørt og hjulpet videre på en måde, der giver varig værdi.”


Brian K. Thomsen

Privatkunderådgiver

Outplacement forløb

Jeg stod i en situation, hvor jeg for første gang i mange år var uden job. Jeg købte et Outplacement forløb hos Tina, da jeg havde brug for professionel hjælp til at få opdateret mit materiale og Linkedin profil plus hvordan man bringer sig i spil hos virksomhederne i dag.

Tina er knivskarp på jobmarkedet og forstår præcis, hvordan virksomheder tænker og kommunikerer. Hun hjalp mig med at oversætte min erfaring og adfærd til et sprog, der gav genklang mere bredt end kun i bankverdenen, så jeg kunne positionere mig stærkt. Hun kender gamet ud og ind, og det mærkes tydeligt i hendes professionelle rådgivning.

Samtalerne med Tina var værdifulde – jeg fik altid noget konkret med, uanset om det var en ny indsigt, et målrettet CV eller en øvelse til at holde fokus og humøret oppe. Hun er ikke bare en dygtig rådgiver, men også en, der løfter motivationen og skaber optimisme, hvilket gør en reel forskel i en overgangsperiode som fritstillet.

Vi arbejdede med fortællingen om mit jobskifte og træning i at levere de rette budskaber under jobsamtaler. Derudover rakte hun ud i sit omfattende netværk og bragte relevant viden fra fem virksomheder samt konkrete muligheder i spil, hvilket gav mig indsigt i de behov og kompetencer, der efterspørges i virksomhederne.

Outplacement-forløbet hos Tina har givet mig klarhed og konkrete værktøjer. Hun hjalp mig med at fokusere min energi på de rigtige aktiviteter, så jeg brugte tiden optimalt og bevarede motivationen i processen.

Jeg kan varmt anbefale Tina til alle, der har brug for professionel sparring til karriereskifte og en strategisk tilgang til at lande det næste job.”

Catja Risager

HR Partner & Project Manager

Karriere rådgivning

“Tina er én af de få, der virkelig skiller sig ud inden for HR-verdenen. Jeg havde kun et begrænset kendskab til hende fra et tidligere job, men da hun sprang ud som selvstændig HR-konsulent, mærkede jeg for alvor hendes engagement og kompetencer på tæt hold. Tina er ikke blot utroligt dygtig med en imponerende erfaringsmæssig rygsæk inden for alle aspekter af HR, hun formår også at tilgå sin rådgivning med et varmt og menneskeligt perspektiv.

Under min jobsøgning har Tina mødt mig med et stort overskud og ægte interesse for min situation. Hun er både ligefrem og samtidig utroligt empatisk. Hun lytter opmærksomt og giver håndgribelige råd.

Med hendes hjælp har jeg fået fintunet mit CV og mine ansøgninger, og skabt mere struktur i min jobsøgning. Hun har desuden hjulpet mig med fokuseret vejledning og sparring forud for specifikke samtaler, så jeg kunne gå ind med selvtillid og ro i maven.

Det er ingen hemmelighed, at man som jobsøger kan blive slået lidt ud, når man møder afslag. Her har Tina været helt uvurderlig. Hun har motiveret mig og løftet mig, når jeg havde mest brug for det.

Får du Tina på dit hold, får du ikke kun en knivskarp HR-konsulent, men også et menneske, der oprigtigt brænder for at hjælpe andre med at lykkes. Jeg kan derfor kun give Tina mine varmeste anbefalinger!